AI Engineer – Corax AI Team

Apply now

AI Engineer – Team Corax AI

Vil du være med til at bygge den danske AI-platform, som allerede driver nogle af landets mest innovative Generative AI use cases? 

Full-time · Copenhagen, Denmark

Hos Corax AI arbejder vi med Generativ AI i produktion som stabil og værdiskabende software hos rigtige kunder. Vi designer og bygger AI-værktøjer, der integreres i eksisterende systemlandskaber med krav til sikkerhed, compliance og drift. 

Vi søger en AI Engineer, der vil arbejde hands-on med moderne AI-teknologi og være med til både at videreudvikle platformen og bygge konkrete kundeløsninger ovenpå den. 

Corax AI er Triforks AI enablement platform, der gør det hurtigt, sikkert og kontrolleret for virksomheder at tage Generativ AI i brug. 

Din rolle

Du arbejder i spændingsfeltet mellem platform, produkt og kunde. 

Dine opgaver bliver blandt andet at: 

  • Videreudvikle Corax AI-platformen med nye capabilities, workflows, DevOps- og SecOps-funktionalitet samt integrationer 

  • Udtænke og implementere AI softwareløsninger for kunder ovenpå Corax AI (fx dokumentanalyse, chatbots, automatisering, AI-agenter) 

  • Arbejde praktisk med prompt design, RAG-arkitektur og evaluering 

  • Integrere AI-capabilities i eksisterende systemer via API’er 

  • Bidrage til stabil drift, monitorering og løbende forbedring 

Du kommer til at bygge løsninger, der kører i produktion og bruges i organisationer med reelle krav til kvalitet og robusthed. 

Hvem er du?
Du har en baggrund som datalog, softwareingeniør eller lignende og har allerede erfaring med at bygge software, der fungerer i praksis. 

Du er sandsynligvis: 

  • En stærk backend-udvikler. 

  • Komfortabel med API’er og integrationer 

  • Nysgerrig på Generativ AI og LLM’er 

  • Motiveret af at få komplekse systemer til at fungere stabilt 

  • Tryg ved at arbejde i et miljø, hvor teknologien udvikler sig hurtigt 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Tager ejerskab og ansvar for det, du bygger 

  • Tænker end-to-end fra arkitektur til drift 

  • Prioriterer robuste og vedligeholdelsesvenlige løsninger 

  • Trives i et team med høj faglighed og videndeling 

Din værktøjskasse
Du skal ikke kunne det hele, men erfaring med noget af følgende er relevant: 

AI og data 

  • Forståelse for AI og machine learning 

  • Erfaring med GenAI og LLM’er 

  • Kendskab til RAG, vektordatabaser og prompt engineering 

Software engineering 

  • Backend-udvikling i Java, C# eller Python 

  • Design af API’er og integrationer 

  • Fokus på skalerbare og vedligeholdelsesvenlige løsninger 

Cloud og drift 

  • Azure, AWS eller GCP 

  • Infrastruktur som kode, fx Terraform 

  • CI/CD, Docker og Kubernetes 

  • Monitorering og drift i produktion 

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med frontend-teknologier, automatiseret test, AI-kodeassistenter eller sikkerhed og compliance i AI-løsninger. 

Hvorfor Corax AI & Trifork?

Hos Trifork arbejder vi med cloud, sikkerhed, mobile apps, microservices, Big Data, Kafka, Flink og machine learning. Corax AI er vores satsning på at gøre Generativ AI enterprise-ready. 

Du bliver en del af et specialiseret AI-team med høj teknisk faglighed og samtidig en del af Triforks stærke miljø med over 1.200 kolleger. Vi arbejder i små teams med kort vej fra idé til beslutning og reelt ejerskab over det, vi bygger. 

Derudover kan du se frem til:

  • Uformelt arbejdsmiljø og højt humør. 

  • Stor frihed, ansvar og mulighed for at præge retningen 

  • GOTO-konferencen, Trifork Hackerdays og masser af faglig nørderi

  • Fleksibilitet og et uformelt arbejdsmiljø 

  • Kontor i Nordhavn med udsigt over vandet 

  • God morgenmad og frokost 

  • En flok kolleger, der vil se dig lykkes 

Er du klar til at forbedre verden med software?

Du får mulighed for at arbejde med AI i produktion hos krævende organisationer, påvirke retningen for en dansk AI-platform og udvikle dig i et miljø med stærk teknisk sparring. 

Hvis du vil være med til at udvikle en AI-platform og skabe løsninger med målbar værdi for kunder, vil vi gerne se din ansøgning. 

For us, it's very simple. First, we discover which technologies out there have a future. Secondly, we help our customers take advantage of these new technologies. Finally, we merge our experiences, know-how and market knowledge to develop solutions that our customers need.

Our website