Backendudvikler til Trifork Digital Health

Apply now

Backendudvikler - Trifork Digital Health

Bliv en nøglespiller i udviklingen af innovative sundheds-IT-løsninger!

Full-time · Copenhagen, Denmark

Vil du være med til at udvikle digitale løsninger, der gør en reel forskel for millioner af danskere?

Hos Trifork brænder vi for at bygge digitale løsninger, der skaber reel værdi for sundhedsprofessionelle og patienter. Vores løsninger udgør rygraden i det danske sundhedssystem og forbinder hospitaler, praktiserende læger, apoteker og hjemmepleje i et sammenhængende digitalt økosystem.

Vi søger nu flere backendudviklere til vores Health-forretning. Du bliver en del af et fagligt stærkt team og får mulighed for at arbejde på spændende kundeprojekter med moderne teknologier og stor samfundsmæssig betydning.

Du vil blive en del af vores kontor på Gdanskgade 2, 2150 Nordhavn.

Om rollen

Som backendudvikler hos Trifork Digital Health får du ansvar for at udvikle robuste, skalerbare løsninger i tæt dialog med kunder og sundhedsfaglige eksperter. Vores projekter spænder bredt fra samfundskritisk sundheds-infrastruktur, som sundhedsvæsenet er afhængigt af hver dag, til innovativ og teknisk avanceret software, der flytter grænserne inden for medtech. Fælles for dem er, at kvalitet, sikkerhed og driftsstabilitet er afgørende.

En del af hverdagen foregår ude hos kunden, hvor du arbejder side om side med deres team – så det er vigtigt, at du trives med at være en synlig og nærværende del af kundens hverdag.

Du kommer til at:

  • Designe, udvikle og vedligeholde API'er og distribuerede systemer

  • Samarbejde tæt med kunder om at forstå deres behov og omsætte dem til tekniske løsninger

  • Sikre at løsninger følger moderne standarder, arkitekturprincipper og best practices for softwareudvikling

  • Bidrage til softwarekvalitet gennem test, code reviews og vedligeholdbar kode

  • Tage ansvar for både den tekniske kvalitet og samarbejdet omkring den

  • Bidrage aktivt i agile, tværfaglige teams

Vi søger dig, der har

Erfaring og baggrund

  • Minimum 3 års erfaring med backendudvikling

  • Erfaring fra sundhedssektoren, pharma eller medtech – eller stor interesse for området

  • Erfaring som konsulent eller med at arbejde tæt sammen med kunder

  • Erfaring med udvikling af distribuerede systemer og API'er

  • Fokus på softwarekvalitet, test og vedligeholdbar kode

  • Hands-on erfaring med at bruge AI som en naturlig del af din udviklingsproces

Personlige egenskaber

  • Nysgerrig og løsningsorienteret, med lyst til at forstå problemet før løsningen

  • Trives i dialogen med kunder og kolleger og tager gerne ansvar for både den tekniske løsning og samarbejdet omkring den

  • Sætter en ære i at levere løsninger, der skaber reel værdi for brugerne

  • Trives i agile udviklingsmiljøer

Sprog

  • Flydende dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt

Værktøjskassen

Vi søger backendudviklere til forskellige kundeprojekter, der hver især arbejder med deres egen teknologistak. Nedenfor fremgår de to aktuelle spor, hvor vi lige nu søger kompetencer. Du behøver ikke at have erfaring med begge spor – vi er interesserede i at høre fra dig, hvis du kan se dig selv i ét af dem.

Spor 1

  • Golang

  • C++

  • IoT

  • RabbitMQ, MQTT og AMQP

  • Docker og microservices

  • PostgreSQL

Erfaring med Ory Stack er en fordel

Spor 2

  • Java 21

  • Spring Framework

  • Kafka

  • MariaDB

  • Docker

Hvad kan vi tilbyde?

Vores hverdag er præget af en åben og ærlig atmosfære. Vi lægger vægt på at skabe et udfordrende, men også sjovt, arbejdsmiljø. Vi arbejder i agile og tværfaglige teams med fokus på at hjælpe hinanden, og vi samarbejder tæt med vores kunder for at forstå deres behov og udfordringer. Trifork ligger i top 10 på Ingeniørens IT-Profilanalyse 2025 – en landsdækkende undersøgelse af Danmarks mest attraktive arbejdspladser for it-professionelle.

Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling gennem projekter, interne tech-møder, Trifork Hackerdays, konferencer, sociale arrangementer og vores årlige teamtur.

Udover dette får du:

  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø

  • Mulighed for at tage initiativ

  • Frokostordning

  • Frisklavet italiensk kaffe

  • Kontor med nem adgang til offentlig transport

  • MacBook Pro eller high-end Dell laptop samt smartphone efter eget valg

Om Trifork

Trifork er en global teknologivirksomhed noteret på Nasdaq Copenhagen med over 1.100 medarbejdere i 16 lande. Vi designer, bygger og driver avancerede softwareløsninger inden for offentlig administration, sundhed, finansielle services, energi og luftfart.

Inden for Digital Health er Trifork en foretrukken partner, der med passion og innovation bygger digitale løsninger, som skaber værdi på tværs af sundhedssektoren. Vi udvider i 2026 vores tilstedeværelse til nye markeder i Canada og Tyskland og fortsætter med at styrke vores position som pioner inden for digital sundhed.

Interesseret?

Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så send din ansøgning, CV og relevante dokumenter. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.