Om jobbet og afdelingen
Som erfaren Fullstack .NET udvikler hos os, vil du have mulighed for at sætte dit faglige aftryk på de løsninger du kommer til at arbejde med og gøre en forskel for de kunder du kommer til at samarbejde med!
Du vil kunne bruge din erfaring til, sammen med dine kollegaer, at hjælpe kunderne med at sætte den rigtige retning for løsningerne og sikre den gode arkitektur, kodestil samt et sundt teknisk design.
Vi ansætter efter en præcis opgave til et eksisterende team, hvor både det personlige og faglige skal være et match. Derfor kan vi tilbyde en fantastisk arbejdsplads, med plads til udvikling i en uformel og fagligt stærk arbejdskultur.
Vi lægger stor vægt på samarbejde, åbenhed, høj kommunikation og ærlighed. Det er vigtigt at vi lykkes som team og ikke kun som individer. Og her er det vigtigt for os at der, udover de faglige kompetencer, også er et match på personlighed. Vi bestræber os på at arbejde inden for de agile værdier og principper og bruger både processer fra Scrum og Kanban til at sætte rammerne når vi udvikler.
På lokationen Skt. Knuds Torv brænder vi for at sætte slutkunden i centrum og give kunden lækre og gennemtænkte brugergrænseflader. Vi arbejder agilt i cross-functional teams. Vi elsker cloud-løsninger uanset om det er Google, Azure eller AWS.
Vores kunder spænder vidt fra veletablerede firmaer som vi hjælper med skabe forretningsværdi via ny teknologi, til små startups hvor vi agerer både teknisk- og produktudviklings-partner.