Java Software Developer

Ansøg nu

Java Software Developer

Full-time · Aarhus C, Skt Knuds torv

Føler du, at du er én af branchens bedste, eller vil du gerne være det? Og vil du indgå i et team med nogle af branchens dygtigste og mest engagerede udviklere?

Som Java softwareudvikler hos Trifork deltager du i et stærkt agilt udviklingsteam med et meget højt fagligt niveau, hvor du bliver en del af hele udviklingsprocessen. Har du interesse for Java 17+, microservices, OpenShift, Quarkus/Helidon, RESTful API'er, Angular, CI/CD og Clean Code? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om dig

Du brænder for teknologi og er nysgerrig efter ny viden. Du har nogle års praktisk erfaring med udvikling. Det er vigtigt, at du går op i dit håndværk, og at du har principper omkring din softwareudvikling. Du bliver ikke fristet af den hurtige løsning, men forstår at tænke både arkitektur og design ind i et løsningsforslag.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være datalog, ingeniør eller lignende. Det forventes, at du aktivt udvikler din viden og løbende flytter dit faglige niveau. Du skal være god til at drive dig selv og være opsøgende. Det er vigtigt, at du er i stand til at gå i dialog med vores kunder og tør tage nye udfordringer.

Du vil indgå i et stort og højtydende team med erfarne udviklere, hvor vi arbejder som en del af et større setup for en ekstern virksomhed. Vi sidder alle på Skt Knuds torv i hverdagen og kører "Scrum by the book" med alt hvad det indebærer: Sprint Review, Planning og Retrospective hver 14. dag. Derudover er vi rigtig gode til at lave sociale arrangementer og har en høj medarbejdertilfredshed i det daglige arbejde. Du vil opleve at du er involveret i hele processen fra dialog med PO om krav, implementation af features, samt deployment til PROD (inkl. løbende overvågning heraf) og efterfølgende glæde hos brugerne over den værdi du er med til at skabe for dem...

Vi leder efter dig som:

  • Har erfaring med java udvikling (gerne Java 17+, men ikke et krav)
  • Har erfaring med RESTful API'er (både udstilling af egne API'er og integration med eksterne API'er)
  • Kendskab til microservices som arkitektonisk pattern og fordele/ulemper herved
  • Går op i kvalitet og holder fanen højt med clean code og automatiske tests
  • Har stor interesse i arkitektur- og design-patterns og kan både argumentere for og dokumentere den rigtige arkitektur
  • Elsker at arbejde agilt og ikke er bange for gå i dialog med kunder omkring løsninger

  • Konstant fornyer din viden og elsker at lege med ny teknologi evt via diverse hobbyprojekter
Hvis du yderligere har erfaring eller interesse for nogle af følgende teknologier, er det en fordel, men ikke et krav:

  • Erfaring med OpenShift 4.9+
  • Erfaring med Helidon/Quarkus microservice framework
  • Erfaring med Jenkins byggeserver
  • Erfaring med Hibernate
  • Interesse for Angular web development 

Vi tilbyder

Et udfordrende job i en dynamisk organisation med flad struktur. Vi har en uformel tone og lægger stor vægt på passion i det vi laver. Trifork driver og organiserer flere internationale konferencer og du har mulighed for at bidrage til konferenceprogrammer, lære af de bedste fagfolk i verden og netværke med ligestillede fra ind- og udland og dermed hele tiden udvide din viden. Der er gode betingelser for socialt samvær og fleksible arbejdstider. Glæd dig til et miljø hvor du kan bruge din faglighed og kreativitet til at gøre en forskel for kunder og internt i Trifork.

Hos Trifork har vi bl.a.

  • Trifork Hackerdays - to gange om året tager vi to dage væk fra vores kontor, for at dykke ned i helt nye og spændende teknologier (se videoen nedenfor)

  • GOTO konference - hvert år tager vi på GOTO eller andre relevante konferencer og lærer om super trends og state-of-the-art teknologier

  • Uformelt arbejdsmiljø og højt humør

  • Høj grad af faglighed og videndeling mellem udviklere via interessegrupper

  • Mulighed for at bruge de nyeste teknologier i dine projekter

  • Årlig strategitur med fokus på teambuilding og virksomhedskultur. De senere år tæller Mallorca, Montgenevre, Zell am See, Harzen, Zürich

  • Mulighed for Crossfit hver mandag eller løbeklub hver torsdag

  • Mulighed for Scrum master Certificering

  • Central beliggende kontor midt i Aarhus tæt på offentlig transport eller mulighed for parkering

  • Lækker varierende frokostordning

  • Friskkværnet kaffe fra vores fine italienske kaffemaskine

  • Spil bordfodbold med dine kollegaer på vores Bonzini bord

  • Macbook Pro eller high-end Dell computer og fri telefon

For mere information, kontakt venligst Martin Öbrink-Hansen, moh@trifork.com 

Vi håber du synes at jobbet og Trifork lyder spændende, og vi ser frem til at modtage din ansøgning. For at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt, vil vi opfordre dig til at du i din ansøgning adresserer de forventninger vi har til dig.