Java Software Developer

Ansøg nu

Java Software Developer

Hos Trifork, Skt Knuds Torv, leder vi efter en erfaren Java udvikler som gerne vil være en del af vores team.

Full-time · Aarhus C, Skt Knuds torv

Om jobbet og afdelingen

Føler du, at du er én af branchens bedste, eller vil du gerne være det? Og vil du indgå i et team med nogle af branchens dygtigste og mest engagerede udviklere?

Som Java softwareudvikler hos Trifork deltager du i et stærkt agilt udviklingsteam med et meget højt fagligt niveau, hvor du bliver en del af hele udviklingsprocessen. Har du interesse for Java 17+, microservices, OpenShift, Quarkus/Helidon, RESTful API'er, Angular, CI/CD og Clean Code? Så er det måske dig, vi leder efter!

Du vil kunne bruge din erfaring til, sammen med dine kollegaer, at hjælpe kunderne med at sætte den rigtige retning for løsningerne og sikre den gode arkitektur, kodestil samt et sundt teknisk design. 

Vi ansætter efter en præcis opgave til et eksisterende team, hvor både det personlige og faglige skal være et match. Derfor kan vi tilbyde en fantastisk arbejdsplads, med plads til udvikling i en uformel og fagligt stærk arbejdskultur. 

Vi lægger stor vægt på samarbejde, åbenhed, høj kommunikation og ærlighed. Det er vigtigt at vi lykkes som team og ikke kun som individer. Og her er det vigtigt for os at der, udover de faglige kompetencer, også er et match på personlighed. Vi bestræber os på at arbejde inden for de agile værdier og principper og bruger både processer fra Scrum og Kanban til at sætte rammerne når vi udvikler.

På lokationen Skt. Knuds Torv brænder vi for at sætte slutkunden i centrum og give kunden lækre og gennemtænkte brugergrænseflader. Vi arbejder agilt i cross-functional teams. Vi elsker cloud-løsninger uanset om det er Google, Azure eller AWS.

Vores kunder spænder vidt fra veletablerede firmaer som vi hjælper med skabe forretningsværdi via ny teknologi, til små startups hvor vi agerer både teknisk- og produktudviklings-partner. 

Oplev en uformel og fagligt stærk arbejdskultur

Om dig

Du brænder for teknologi og er nysgerrig efter ny viden. Du har nogle års praktisk erfaring med udvikling. Det er vigtigt, at du går op i dit håndværk, og at du har principper omkring din softwareudvikling. Du bliver ikke fristet af den hurtige løsning, men forstår at tænke både arkitektur og design ind i et løsningsforslag.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være datalog, ingeniør eller lignende. Det forventes, at du aktivt udvikler din viden og løbende flytter dit faglige niveau. Du skal være god til at drive dig selv og være opsøgende. Det er vigtigt, at du er i stand til at gå i dialog med vores kunder og tør tage nye udfordringer.

Du vil indgå i et stort og højtydende team med erfarne udviklere, hvor vi arbejder som en del af et større setup for en ekstern virksomhed. Vi sidder alle på Skt Knuds torv i hverdagen og kører "Scrum by the book" med alt hvad det indebærer: Sprint Review, Planning og Retrospective hver 14. dag. Derudover er vi rigtig gode til at lave sociale arrangementer og har en høj medarbejdertilfredshed i det daglige arbejde. Du vil opleve at du er involveret i hele processen fra dialog med PO om krav, implementation af features, samt deployment til PROD (inkl. løbende overvågning heraf) og efterfølgende glæde hos brugerne over den værdi du er med til at skabe for dem...

Vi leder efter dig som:

  • Har erfaring med java udvikling (gerne Java 17+, men ikke et krav)

  • Har erfaring med RESTful API'er (både udstilling af egne API'er og integration med eksterne API'er)

  • Kendskab til microservices som arkitektonisk pattern og fordele/ulemper herved

  • Går op i kvalitet og holder fanen højt med clean code og automatiske tests

  • Har stor interesse i arkitektur- og design-patterns og kan både argumentere for og dokumentere den rigtige arkitektur

  • Elsker at arbejde agilt og ikke er bange for gå i dialog med kunder omkring løsninger

  • Konstant fornyer din viden og elsker at lege med ny teknologi evt via diverse hobbyprojekter

Hvis du yderligere har erfaring eller interesse for nogle af følgende teknologier, er det en fordel, men ikke et krav:

  • Erfaring med OpenShift 4.9+

  • Erfaring med Helidon/Quarkus microservice framework

  • Erfaring med Jenkins byggeserver

  • Erfaring med Hibernate

  • Interesse for Angular web development 

Hvad vi tilbyder

Vores daglige arbejde er karakteriseret af en åben og ærlig atmosfære, og vi sætter fokus på at skabe et fagligt udfordrende men også sjovt arbejdsmiljø. Fx har vi løbende tech-demos, hvor vi ser på ny teknologi, sociale arrangementer om aftenen hvor vi hygger og spiser noget god mad. 
Vi arbejder i agile multifunktionelle teams med et fokus på pair-programming og tæt samarbejde med vores kunder. Professionel sparring er vigtigt for os, og derfor har du altid en kollega med på din opgave.

Nye medarbejdere får også altid en mentor/buddy tildelt, så der altid er en kollega at spørge hvis der er noget man er i tvivl om. Det er vigtigt for os at nye medarbejdere bliver godt integreret og hurtigt føler sig tryg og som en del af vores afdeling.

Efter de første få måneder du er startet hos Trifork, vil du få muligheden for at blive inviteret på vores "Family Training" med vores grundlægger og CEO sammen med andre nye kollegaer fra Trifork kontorer rundt om i verden. Family Training foregår som regel i vores eget Casa Maria på Mallorca.

Trifork - en betroet teknologisk partner

I Trifork tager vi ansvar for kundens løsning og løser deres udfordringer i tæt samarbejde med kunden. Vi har øje for kundens forretning og skaber løsninger der gennem løbende innovation understøtter udvikling af kundens forretning mange år frem. Vi positionerer os selv med vores kunder som en betroet teknologisk partner, og har en arbejdsmodel hvor vi fokuserer på at sætte det rigtige udvikler-team der arbejder tæt sammen i et agilt setup fra vores eget kontorer.

Ikke mere end 42 mennesker på kontoret

Hvorfor, spørger du så? Vi ønsker at sikre at et kontor ikke bliver for stort, så du altid ved hvem du sidder ved siden af. Ved ikke at have for store kontorer, sikrer vi at have en uformel og afslappet kultur, hvor alle kender hinanden. Det gør også at vi er små autonome enheder og hvor medbestemmelse/indflydelse på hverdagen også kan være en væsentlig faktor. Trifork føles som at arbejde i en lille virksomhed. Det skaber et stærkt og samarbejdsvenligt miljø, hvor teams der arbejder på forskellige projekter, altid deler viden med hinanden. 

Derudover tilbyder vi:

  • Trifork Hackerdays - to gange om året tager vi to dage væk fra vores kontor, for at dykke ned i helt nye og spændende teknologier (se videoen nedenfor)

  • GOTO konference - hvert år tager vi på GOTO eller andre relevante konferencer og lærer om super trends og state-of-the-art teknologier

  • Uformelt arbejdsmiljø og højt humør

  • Høj grad af faglighed og videndeling mellem udviklere via interessegrupper

  • Mulighed for at bruge de nyeste teknologier i dine projekter

  • Årlig strategitur med fokus på teambuilding og virksomhedskultur. De senere år tæller Mallorca, Montgenevre, Zell am See, Harzen, Zürich

  • Mulighed for Crossfit og/eller løbeklub hver mandag eller paddle hver fredag

  • Mulighed for Scrum master Certificering

  • Central beliggende kontor midt i Aarhus tæt på offentlig transport eller mulighed for parkering

  • Lækker varierende frokostordning

  • Friskkværnet kaffe fra vores fine italienske kaffemaskine

  • Spil bordfodbold med dine kollegaer på vores Bonzini bord

  • Macbook Pro eller high-end Dell computer og fri telefon

Vi håber du synes at jobbet og Trifork lyder spændende, og vi ser frem til at modtage din ansøgning. For at behandle din ansøgning så hurtigt som muligt, vil vi opfordre dig til at du i din ansøgning adresserer de forventninger vi har til dig.