Product Designer

Ansøg nu

Product Designer

Vi har travlt – og vi har brug for dig. Hos Trifork i Esbjerg leder vi efter en dygtig og passioneret designer, der brænder for at skabe digitale løsninger, der gør en reel forskel.

Full-time · Esbjerg, Denmark

Vi er åbne for forskellige profiler – uanset om din styrke ligger i UX, UI eller facilitering. Og vi hører gerne fra dig, uanset om du har mange års erfaring eller er tidligere i din karriere. Det vigtigste er, at du brænder for at skabe digitale produkter, der gør en forskel.

Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed, stærkt sammenhold og stor grad af frihed. Vi tror på, at gode løsninger skabes gennem tæt samarbejde, nysgerrighed og et fælles fokus på brugerens behov.

Vores mission
Vi stræber efter altid at kombinere forretning, teknologi og brugeroplevelse. Trifork Esbjerg er en lokalt forankret arbejdsplads som en betroet partner for talrige lokale, nationale og offentlige virksomheder. Vi er drevet af en passion for at skabe digitale løsninger som skaber værdi for både virksomheder og slutbrugerne.

Din rolle
Din rolle afhænger af din profil og vil selvfølgelig blive tilpasset dig og dit erfaringsniveau. Nogle af opgaverne kunne være:

  • Facilitere workshops, brugertests og designprocesser

  • Designe brugervenlige og forretningskritiske produkter på tværs af digitale platforme

  • Indgå i tværfaglige teams med udviklere, projektledere og kunder

  • Bidrage til den strategiske retning for produkter gennem fx produktvision, designprincipper, designsystemer og konceptudvikling

  • Dække hele designprocessen – fra research og wireframes til detaljeret UI og implementering

  • Designe prototyper og løsninger, der løfter kundens brand

  • Løbende sparre med udviklere og sikre, at designet fungerer i praksis og lever op til tekniske krav og UX-standarder

Vi forestiller os, at du…

  • Har erfaring som UX’er, UI-designer, produktdesigner – eller noget helt fjerde (eller er i begyndelsen af din karriere og klar på at lære en masse)

  • Allerede arbejder i Figma eller lignende værktøjer

  • Er nysgerrig på nye metoder og tendenser – og kan omsætte idéer til konkrete produkter

  • Er tryg og trives i samarbejdet med kunder

  • Har et strategisk blik og holder dig opdateret på trends inden for digitalt produktdesign

  • Taler og skriver engelsk på professionelt niveau

  • Har en god teknisk forståelse

  • Har en solid portfolio, der viser dine evner og proces

  • Har en relevant designuddannelse

Hvad vi tilbyder

  • Mulighed for at udvikle forretningskritiske løsninger til spændende kunder og deres slutbrugere

  • Dynamisk miljø med fokus på faglig udvikling

  • Uformel kultur med plads til både humor og højt engagement

  • Stærkt kollegaskab og sociale arrangementer året rundt

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde

  • Fokus på balance mellem arbejde, familie og fritid

  • Lækker morgenmad og frokostordning

  • Sundhedsforsikring

  • Årlig strategitur med hele teamet

Lyder det som noget for dig?
Vi elsker tekniske færdigheder lige så højt, som vi værdsætter engagerede holdspillere. Hvis du har nogen spørgsmål – eller vil du bare høre lidt mere om rollen og teamet – så kontakt Rikke, Senior Product Designer, på 21 80 14 39 eller rma@trifork.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøg her

Sommeren nærmer sig, og af hensyn til ferier og familieliv kan der være længere svartid. Vi vender tilbage og holder samtaler i august – så der er god tid til at finpudse din portfolio i mellemtiden.