Senior Developer / Architect - Aalborg
Trifork Aalborg er vokset fra 2 til 60+ medarbejdere og ønsker at fortsætte den udvikling - det kræver, at vi får DIG på holdet!
Du er en dygtig hands-on udvikler der har prøvet kræfter med .net, Azure, arkitekturer og systemintegrationer og tænker at det er på tide at blive endnu dygtigere og hjælpe med at skabe løsninger og produkter i tæt samspil med vores kunder.
Du bliver en del af et agilt team, hvor det faglige niveau er helt i top, og dine kollegaer deler deres viden fra dag 1. Opgaverne varierer, så det er vigtigt, at du er omstillingsparat og elsker at få nye udfordringer.
Trifork Aalborg har mange forskellige projekter igang med et bredt spænd af teknologier indenfor f.eks. AI, Cloud, Sikkerhed, Mobile apps, Microservices, Docker, Big Data og meget andet. I teamet udvikler vi produkter og løsninger til vores kunder i Danmark og internationalt.
Meget af vores arbejde foregår centralt i vores kunders løsninger samt men også med egne platforme og løsninger som vores Aviation App https://trifork.com/aviation-app/ eller Corax AI platform https://trifork.com/corax-ai/
Bliv en del af en uformel og faglig stærk kultur
Om dig
Du har 3-5 års erfaring, brænder for teknologi og er nysgerrig efter ny viden. Hvis du samtidig er pragmatisk, får udrettet noget og med et AI first mindset, så er vi godt på vej. Du er ikke altid fristet af "den hurtige løsning", men mestrer at tænke både arkitektur og design ind i et løsningsforslag. Du er en dygtig udvikler har erfaring med at tage en ledende teknisk rolle i hele fasen fra salg til endelig leverance.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være datalog, softwareingeniør eller lignende. Det forventes, at du har lyst til at udvikle din viden og løbende flytter dit faglige niveau. Du skal være god til at drive dig selv, være opsøgende og initiativrig.
Vi forventer, at du har erfaring indenfor flere af disse områder:
Fullstack udvikling med en AI first tilgang
System design, distribuerede systemer og microservice arkitektur
Microsoft Azure og integrationer med ERP, PIM, CRM eller lignende
Design og implementering af API'er
Kubernetes og Docker, primært i Azure Cloud miljøer
Erfaring med Agil udvikling, DevOps og Continuous Delivery
En stor IT Toolbox med plads til mere
Evner og vilje til at være med til at udvikle Trifork Aalborg
Behersker dansk og engelsk på højt niveau
Derudover er det et plus hvis du har kendskab til udvikling af mobile apps til iOS og Android.
Vi tilbyder
Vores daglige arbejde er karakteriseret af en åben, ærlig og professionel atmosfære. Vi sætter fokus på at skabe et fagligt udfordrende men også sjovt arbejdsmiljø.
Ikke mere end 42 mennesker på kontoret
Hvorfor? Vi ønsker at sikre, at et kontor ikke bliver for stort, så du altid ved, hvem du sidder ved siden af. Ved ikke at have for store kontorer sikrer vi en uformel og afslappende kultur, hvor alle kender hinanden. Trifork føles som at arbejde i en lille virksomhed. Det skaber et stærkt og samarbejdsvenligt miljø, hvor teams, der arbejder på forskellige projekter, altid deler viden med hinanden.
Samtidig er vi mere end 1200 kollegaer i Trifork Group, så vi er både små og store. På den måde har man ekstra kollegaer på de andre kontorer, som man kan spare med. Det er også med til at gøre Trifork til en god og spændende arbejdsplads.
Derudover tilbyder vi
Mulighed for at bruge de nyeste teknologier i dine projekter
Trifork Hackerdays - vi tager væk i sommerhus, for at dykke ned i helt nye og spændende teknologier (se videoen nedenfor)
Uformelt arbejdsmiljø og højt humør. Godt arbejdsmiljø og sundhedsforsikring.
GOTO Konference - den årlige "tech inspiration"
Årlig strategitur til fx Mallorca, Montgenevre, Harzen eller Zurich
Macbook Pro/high-end Dell, Internet og telefon efter eget valg
Scrum Certificering og meget andet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi opfordrer dig til at adressere de forventninger vi har til dig i din ansøgning.