Software Developer – Team Corax AI

Apply now

Software Developer – Team Corax AI

Vil du være med til at bygge den danske AI-platform, som allerede driver nogle af landets mest innovative Generativ AI use cases?

Full-time · Copenhagen, Denmark

Software Engineer – Team Corax AI

Vil du bygge software, der gør Generativ AI til et stabilt og værdiskabende værktøj i rigtige virksomheder?

Hos Corax AI bygger vi en AI enablement platform, der hjælper virksomheder med at tage Generativ AI i brug – sikkert, kontrolleret og i produktion. Vi er et lille, højt specialiseret team i Trifork, og vi søger en dygtig softwareudvikler, der vil være med til at videreudvikle platformen og bygge konkrete løsninger til vores kunder.

Du behøver ikke være AI-specialist. Men du skal være en stærk udvikler med interesse for, hvad moderne AI-teknologi kan – og lyst til at lære mere.


Din rolle
Du arbejder tæt på både platform og produkt – og nogle gange direkte med kunden. Du bygger software, der kører i produktion og bruges i organisationer med store krav til kvalitet, sikkerhed og robusthed.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Videreudvikle Corax AI-platformen med nye funktioner, integrationer og DevOps-funktionalitet

  • Bygge kundeløsninger ovenpå platformen – fx dokumentanalyse, chatbots og automatisering

  • Integrere AI-capabilities i eksisterende systemer via API'er

  • Bidrage til stabil drift, monitorering og løbende forbedring


Hvem er du?
Du har en baggrund som softwareingeniør, datalog eller lignende og har erfaring med at bygge software, der rent faktisk fungerer i praksis – gerne i en kommerciel kontekst.

Du er sandsynligvis:

  • En stærk backend-udvikler med erfaring i Java eller C#

  • Komfortabel med API-design og systemintegrationer

  • Vant til at implementere løsninger end-to-end - fra arkitektur til drift

  • Nysgerrig på Generativ AI og LLMer

Det er et plus, hvis du har erfaring med:

  • Udvikling af kommercielle B2B-softwareprodukter

  • Frontend-teknologier – vi har brug for folk, der kan bidrage i hele stacken

  • GenAI-koncepter som RAG, vektordatabaser eller prompt engineering

  • Cloud (Azure, AWS eller GCP), CI/CD, Docker eller Kubernetes


Vi lægger vægt på, at du:

  • Tager ejerskab for det, du bygger - fra idé til produktion

  • Prioriterer løsninger, der er robuste og nemme at vedligeholde

  • Trives i et fagligt stærkt team med høj grad af vidensdeling

  • Er tryg i et miljø, hvor teknologien og kravene udvikler sig hurtigt


Om Corax AI
Corax AI er Triforks platform til Generativ AI i produktion. Vi hjælper virksomheder med at designe og implementere AI-løsninger, der integrerer i eksisterende systemlandskaber med krav til sikkerhed, compliance og drift. Vi arbejder med nogle af landets mest innovative AI use cases - og vi sætter en ære i, at det, som vi leverer, rent faktisk virker.


Hvorfor Corax AI & Trifork?

Hos Trifork arbejder vi med cloud, sikkerhed, mobile apps, microservices, big data, og machine learning. Corax AI er vores satsning på at gøre Generativ AI enterprise-ready. 

Du bliver en del af et specialiseret AI-team med høj teknisk faglighed og samtidig en del af Triforks stærke miljø med over 1.200 kolleger. Vi arbejder i små teams med kort vej fra idé til beslutning og reelt ejerskab over det, vi bygger. 

Derudover kan du se frem til:

  • Uformelt arbejdsmiljø og højt humør. 

  • Stor frihed, ansvar og mulighed for at præge retningen af Corax

  • Årlig strategitur, GOTO-konferencer, Trifork Hackerdays og masser af faglig nørderi

  • Fleksibilitet og et uformelt arbejdsmiljø 

  • Kontor i Nordhavn med udsigt over vandet 

  • God morgenmad og frokost 

  • En flok kolleger, der vil se dig lykkes 

Er du klar til at forbedre verden med software?

Du får mulighed for at arbejde med AI i produktion hos krævende organisationer, påvirke retningen for en dansk AI-platform og udvikle dig i et miljø med stærk teknisk sparring. 

Hvis du vil være med til at udvikle en AI-platform og skabe løsninger med målbar værdi for kunder, vil vi gerne se din ansøgning. 

For us, it's very simple. First, we discover which technologies out there have a future. Secondly, we help our customers take advantage of these new technologies. Finally, we merge our experiences, know-how and market knowledge to develop solutions that our customers need.

Our website